YouTube kanal 

Hvorfor hedder I Between Strings?

Jacob Olsen: Navnet Between Strings opstod, da vi begyndte at spille koncerter. Vi havde øvet sammen et stykke tid og hyggede os gevaldigt med det. Efter en brainstorm, kom vi frem til at vi, ud over det professionelle plan, også er en slags musikalske legekammerater. Det syntes vi godt at navnet måtte afspejle, så ’leg mellem strengeinstrumenter’ blev til ’Between Strings’.

Hvad lægger I vægt på når I vælger jeres repertoire?

Ida Riegels: ”Det er som regel Jacob der finder de stykker vi spiller, og jeg synes faktisk han har rigtig god smag.  
Noget af det jeg tror vi begge værdsætter er, at lade musikken udvikle sig naturligt. Vi tager os ret god tid til at indstudere nye værker og er nærmest altid enige om de små nuancer og hvornår den er lige i skabet”.

Jacob: ”At spille sammen er ikke bare noget vi gør, fordi vi har et spillejob, men også fordi det er noget vi har meget sjov med. I øvelokalet resultere det ofte i at vi snakker, hygger og griner minimum en tredjedel af tiden”.

Ida: ”Sammenspil er jo et ret interessant fænomen. Det er super personligt. Man skal finde sammen om at udtrykke noget i fællesskab, om at fortælle den samme historie i musikken. – Dér tror jeg det er en stor fordel at kende hinanden rigtig godt”.

   

Jacob Olsen begyndte at studere guitar hos Kent Birkemose Schmidt i en alder af 16 år og har i de sidste 10 år optrådt ved en lang række koncerter, ferniseringer og receptioner.
Han har to gange deltaget i den store internationale musikfestival Orchestrades Universelles i Brive-la-Gaillarde i Frankrig, hvor han både har optrådt med guitarensemble og som akkompagnatør for sangere og istrumentaliseter.

"Det jeg godt kan lide ved guitaren som instrument inden for den klassiske verden, er den alsidighed den rummer. Evnen til både at være et soloinstrument, men samtidig også være et fantastisk akkompagnementsinstrument eller en del af et ensemble. Den alsidighed gør at jeg aldrig trættes eller mister lysten til at udforske guitaren som instrument. For hver ny klanglig oplevelse øges min kærlighed til instrumentet."


Ida Riegels er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun har studeret hos Morten Zeuthen, Jakob Kullberg, Niels Ullner og Tobias van der Pals.
Hun har turneret i mange forskellige dele af verden, blandt andet USA, Canada, Tyskland, Bhutan, Thailand og Indien. 
På cello har hun bl.a deltaget i masterclasses med Tokyo Kvartetten, Anner Bylsma, Mats Lidström og Bjorn Bantock.
Ida Riegels’s seneste projekt er en ‘Triatlon koncert’ med J.S. Bachs musik, hvor hun optræder på både cello, blokfløjte og klaver. I sommeren 2017 tager hun på koncerttur i Bachs fodspor fra Arnstadt til Lübeck – 400km på cykel. Hun er desuden stifter af musikerlogen ‘Kagekoncerter’, hvor unge musikere mødes for at inspirere hinanden og udvikle deres kunst.
"Jeg interesserer mig for det der sker mellem publikum og musiker, hvordan lytteren er med til at give musikken liv."

 

 

Solrød Kirke 2017

Metronomen 2016

Kongelige Teater 2016

Kongelige Teater 2016

Solrød Strandkirke 2015